Vil du stå i spidsen for oplevelsen – og være med til at drive en historisk kro ind i fremtiden?
Niels Bugges Kro ligger midt i noget helt særligt – ved Hald Sø, i skoven, med rødder tilbage til 1872. I dag er kroen i fuld udvikling: Vi har ambitioner, nye udearealer undervejs og et voksende gæstegrundlag.
Derfor søger vi nu en restaurantchef, der vil være med til at tage næste skridt sammen med os.
Som restaurantchef bliver du en nøgleperson i den daglige drift. Du er til stede på gulvet, har overblik, og går forrest i mødet med gæsterne. Du har styr på både service, vin og stemning – og formidler kroens historie med naturlig autoritet og ro.
Du skal kunne tage ansvar, træffe beslutninger og samtidig være en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Om dig:
- Du har solid erfaring fra restaurantbranchen
- Du har en god vinforståelse – og nysgerrighed på smag og sammensætning
- Du trives i et tempo hvor der sker noget – og bevarer overblikket
- Du er nærværende og tydelig i kommunikationen – både overfor gæster og kolleger
- Du ser muligheder og bidrager aktivt til udviklingen af stedet
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, ærlighed og engagement er fundamentet – og hvor der er gode muligheder for at sætte retning og vokse med ansvaret.
Vil du høre mere?
Send en ansøgning hurtigst muligt til jb@nielsbuggeskro.dk med nogle ord om dig selv og dit CV.
Du er også meget velkommen til at ringe eller komme forbi kroen – spørg efter Jacob Birkeland Jensen på +45 42 14 00 48
Vi er på kroen onsdag-lørdag.
Niels Bugges Kro
Ravnsbjergvej 69
8800 Viborg